Diverse praktisk information
Åbningstider
Mandag - torsdag kl. 9-16
Klinikken er lukket på helligdage, mellem jul og nytår og 1. januar
Parkering
Der er gratis 2 timers parkering flere steder i Lyngby bla. på Nørgaardsvej og Kastanievej.
Alternativt kan du parkere i Lyngby Storcenter eller ved Lyngby Kulturhus.
Offentlig transport
Klinikken ligger blot 5 minutters gang fra Lyngby station, hvor der er gode forbindelser med s-tog og busser (og på et tidspunkt også Letbanen).
Ved sygdom
Min fornemmeste opgave som professionel behandler er selvfølgelig at passe rigtig godt på både dig og mig. Klinikken følger derfor de til enhver tid gældende officielle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Dvs. jeg spritter af efter hver behandling, lufter godt ud, gør ekstra rent og vasker lagener og tæpper ved 80 grader.
Ved alle tegn på sygdom bedes du AFLYSE din behandling med det samme (også selvom symptomerne ikke er relaterede til Corona). Du bør være symptomfri i 48 timer inden du kommer til behandling igen.
LÆS Sundhedsstyrelsens anbefalinger om Covid-19, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig.
Praktisk vedr. behandlingen
- Psykomotorisk behandling foregår påklædt. Jeg vil anbefale, at du har løstsiddende og behageligt tøj på
- Der er mulighed for omklædning på klinikken
- Totum behandling foregår iført undertøj og du bliver pakket ind i et tæppe
- Du behøver IKKE at medbringe lagen eller tæpper
Tavshedspligt
Jeg behandler alle oplysninger fortroligt og jeg har naturligvis tavshedspligt.