All Rights Reserved

Afspændende og dybdegående kropsbehandling,

der effektivt lindrer smerter, spændinger, uro, stress eller angst

Profil

Hvem står bag?

Mit navn er Marianne Bastue, jeg er 45 år og er kvinden bag klinikken Effektiv Kropsterapi.

I slutningen af 2020 åbnede jeg desuden klinikfællesskabet Kroppens Rum, hvor jeg har min klinik. Jeg har i mange år drømt om at drive et inspirerende klinikfællesskab med plads til faglig sparring samt udveksling af idéer og erfaringer. Den drøm er nu blevet realiseret.

Jeg har været selvstændig Psykomotorisk Terapeut siden januar 2012.

Profil Effektiv kropsterapi

Hvorfor kropsterapeut?

Min passion er livskvalitet, og for mig indebærer det bl.a. at min krop er velfungerende, og at jeg har balance mellem krop og sind.

Jeg brænder for “det gode liv” og for at formidle, hvordan vi med enkle teknikker kan få mere balance og overskud i hverdagen.

Mit store ønske er derfor at hjælpe andre mennesker til at slippe stress, uro, og spændinger, og dermed genfinde deres optimale balance mellem krop, sind og omgivelser.

Vi lever i en tid, hvor stress og udbrændthed er tættere på reglen end undtagelsen. Vi presses konstant til at arbejde lidt hårdere for at yde lidt mere, og i en tid med corona er dette pres desværre ikke blevet mindre.

Jeg har selv mærket konsekvenserne af udbrændthed og længerevarende stress for år tilbage. Jeg ved derfor præcis, hvordan det er, når kroppen føles ”for lille”, fordi den er spændt til bristepunktet. Og jeg kender alt til når søvnløshed, hjertebanken, vejrtræknings besvær og lav tolerance er blevet faste følgesvende i hverdagen.

Men bare rolig – der er håb forude!

Min baggrund

Jeg er uddannet Som Psykomotorisk Terapeut (tidligere kaldet Afspændingspædagog) på en 3-årig fuldtidsuddannelse. Dermed har jeg en psykologisk og pædagogisk baggrund kombineret med et unikt manuelt håndværk – nemlig afspændende kropsbehandlinger

Jeg lægger vægt at holde mig fagligt opdateret samt udvikle nye færdigheder og teknikker.  Derfor uddanner jeg mig løbende via uddannelser og kurser, som er relevante for mit daglige arbejde.

Jeg har desuden en bred viden indenfor kost, motion og ernæring gennem mange års arbejde i helsebranchen, hvor jeg blandt andet har været souschef og HR ansvarlig for en kæde af helsekostbutikker.

Kost og ernæring interesserer mig meget, fordi den måde vi opbygger og vedligeholder vores krop på, er væsentlig for et godt velbefindende både fysisk og psykisk.

Uddannelser og kurser

  • 2020: Totum Kropsterapi
  • 2013: Auriculoterapi/øreakupunktur (Godthjælp kurser, København)
  • 2013: Grundkursus i Posturologi (Godthjælp Kurser, København)
  • 2013: Grundkursus i Bevidsthedsberøring (DKUC, Søborg)
  • 2011: Øreakupunktur & NADA – TCM (Skolen for Komplementærterapi, Frederiksberg)
  • 2011: Tankefelt Terapeut (Skolen for Komplementærterapi, Frederiksberg)
  • 2010-2011: Livsstilskonsulent (Skolen for Komplementærterapi, Frederiksberg)
  • 2004-2007: 3-årig fuldtidsuddannelse i “Afspændingspædagogik & Psykomotorik”
    (Skolen for Psykomotorik, Virum)

Om Marianne Bastue

På den private front er jeg gift og bor sammen med min mand og datter i Birkerød. I min fritid dyrker jeg trail løb, styrketræning og yoga.
Og det er langt fra altid, at jeg selv når den mængde af træning, jeg ønsker, men efter mottoet ”lidt er bedre end ingen” går det alligevel.

Det handler nemlig om balance i hverdagen.

Hjerteligt velkommen til min klinik!

Psykomotorisk
behandling

Totum
Kropsterapi

Ønsker du at booke en tid

Så bestil tid online lige her.

Du er også velkommen til at kontakte mig
ved at ringe eller skrive på 2094 2447

Andre henvendelser

    Har du spørgsmål vedr. behandling, så skriv en besked herunder og jeg kontakter dig hurtigst muligt

    VIGTIGT: Ændringer eller aflysninger må IKKE foretages via formular.

    Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger.
    Hvis du klikker videre på siden, accepterer du brugen af cookies. Læs mere